Automatisk vandingsanlæg til drivhus

I 2016 fik vi bygget et vægdrivhus i baghaven. Et sådan kræver dog at planterne og grøntsagerne bliver vandet hver dag... også når vi er på ferie. Jeg satte mig derfor for at bygge et automatisk vandingsanlæg. Efter som at vi allerede har en stor 300 litters regnvandsbeholder, gav det selvklart mening at integrere denne i projektet. Her er hvad jeg har brugt af materialer:

  • Regnvandsbeholder
  • Havebassin pumpe
  • Digital timer (Harald Nyborg 49.-)
  • 3/4" slange (udvendig mål)
  • 5 mm. slange (udvendig mål)
  • 20 mm. elektrikkerrør + en bøjning
  • Prop (Styrprop fra en cykel passer perfekt)
  • Tagrendelim
  • Adgang til en 3D printer
  • 5x16 mm. rustfri bolte

Udtagene har jeg designet i Autodesk og printet på en 3D printer. Bolten der er skruet i udtagene fungerer som en hane. Der er slebet et ca. 4-5 mm. bredt hak i med en vinkelsliber så vandet kan løbe forbi. Vandstrålen justeres fra lukket til helt åben inden for en kvart omgang. Pumpen er tilsluttet en digital timer som er sat til at køre ca. 2 minutter hver aftenk kl. 20.00.

01 02 03

04

Slange holderen til potterne passer på en en 5 mm. blomsterpind der er afskåret i en passende længde og spidset. Skinnen er lavet af et standard 20 mm. elektrikerrør. Alle dele er limet med tagrendelim som holder fint selv på den bløde slange. Slib let og rens delene hvor der skal limes for at få det bedste resultat. Det er nemt at arbejde med fordi det tører inden for et par minutter.

05 06 07 08

Husk at montere alle udtag over vandspejlet i regnvandstønden. Ellers vil hævert princippet indtræde og vandet vil løbe ud af de lave udtag selv om at pumpen ikke kører.